Onpage Søgemaskineoptimering

Når du skal til at bygge en hjemmeside for din virksomhed, så glem ikke onpage søgemaskineoptimering. Før du begynder at skrive indhold, bør du identificere dine relevante søgeord og få din SEO-strategi på plads.

For at vælge de søgeord som er relevante for din virksomhed, er det en god idé at foretage søgeords research. Til dette findes der en del søgeords research værktøjer. F.eks “Market Samurai”, “Word Tracker” og “Google Adwords søgeords værktøj”. Søgeords research værktøjerne kan bl.a hjælpe dig med at opsnuse søgeord og søgeordssætninger samt variationer af disse, som vil være relevante for din hjemmeside. Et lille tips er at tjekke dine nærmeste konkurrenters meta tags og sidetitler. På den måde vil du kunne se hvad dine konkurrenter mener er relevante søgeord at optimere til.

Indhold er en anden ting som du nok kommer til at bruge en del tid på at lave onpageoptimering med. Normalt vil søgeords research give dig en idé om hvad dit indhold skal handle om. Indholdet bør være unikt, henvende sig til din målgruppe, samt være let fordøjeligt for dine læsere. Din hjemmesides forside skal have det primære søgeord/søgeordssætning i sig, og resten af de sekundære søgeord kan indarbejdes i undersider med et eller enkelte søgeord/søgeordssætninger til hver underside.

Omkring menuer og navigering, skal disse være enkle og nemt læsbare overfor søgemaskinernes crawlere. Opsætning af CSS baserede menuer eller ukomplicerede HTML-links er en god strategi. Du bør også gøre brug af ankertekster, hvilket betyder at dine tekstlinks indeholder relevante søgeord/søgeordssætninger, og at disse tekstlinks fører til andre undersider på din hjemmeside.

Når du træffer en beslutning om hvad inholdet skal være på dine undersider, så sørg for at de er navngivet efter indholdet i dem. Et lille tip er at bruge bindestreg ved mellemrummene i filnavnet (dinside.dk/den-er-go.html), i stedet for at bruge understregning. (dinside.dk/den_er_go.html). Søgemaskinerne læser nemlig generelt en mellemrumsstreg nemmere end en understregning.

Du kan med fordel også navngive dine billeder med relevante søgeord i stedet for blot at give dem et tilfældigt navn.

Et af de vigtigste enkeltelementer i onpage søgemaskineoptimering, er “title tags”. Et title tag bør bestå af det primære søgeord/søgeordssætning for den pågældende forside eller underside. Title tags bør maksimum have en længde på 60 tegn. Hvis du skriver en længere title tag, vil Google f.eks alligevel kun vise de første 60 tegn i dens søgeresultater.

Meta beskrivelse tags er en anden vigtig faktor, selvom de rent SEO-mæssigt ikke spiller den store rolle. Til gengæld vil den besøgende ofte kunne se denne meta beskrivelse i søgemaskinernes søgeresultater, og vil derfor virke som en slags salgstale for din side. Med andre ord skal titel og beskrivelses tags tilsammen være med til at få folk til at klikke på dine links i søgemaskinernes søgeresultater. Meta tag beskrivelser kan være op til 160 tegn, men da f.eks Google ikke altid viser alle 160 tegn, anbefaler jeg du maksimum skriver ca. 150 tegn.

Sørg også for at dine title tags og meta beskrivelses tags altid er unikke for hver eneste side på dit websted. Søgemaskiner vil generelt opfatte unikke tekster, unikke title tags samt unikke meta beskrivelses tags, som værende vigtige.